Afløseren er på vej

Afløseren er på vej

Sorthat-Muleby Borgerforening er ikke kommet nærmere en forklaring på, hvordan det er sket, og hvem det er, der har nedlagt foreningens informationstavle ved Sorthat Odde.

Foreningen kunne for en måned siden konstatere, at sildegammen med informationsplancherne om området, var blevet kørt ned af et større køretøj. Det er imidlertid stadig et mysterium, hvad der præcis er sket.

Borgerforeningen har fjernet de sørgelige rester af den nedkørte sildegamme, og der kommer en ny op med de samme informationer, oplyser Bo Johansen, der er formand for borgerforeningen.