Torvehallen bygger om for at udvide sæsonen

Torvehallen bygger om for at udvide sæsonen

Murermester Kevin Norreen er i gang med at lave ekstra vinduer ind til Torvehal Bornholm på Gartnervangen.

– Vi vil gerne have mere lys ind i det ekstra rum, vi har inddraget til cafeen, siger Morten Pedersen fra Torvehallen.

– Vi har en del efterspørgsler på rummet fra for eksempel firmaer, som gerne vil holde småseminarer og den slags, og så er det vigtigt, at vi både kan varme det op i vinterperioden, hvor der er koldt og mørkt udenfor, og at der kommer mere lys ind end hidtil. På den måde bliver det mere anvendeligt, og vi kan udvide sæsonen, forklarer han.