Rønne-firma: Nye projekter i Østersøen giver store muligheder

Rønne-firma: Nye projekter i Østersøen giver store muligheder

For fem år siden tog Bornholms Elektromotor, der i denne uge modtog DI Bornholms initiativpris, hul på et nyt forretningsområde, da virksomheden sikrede en serviceaftale for en række boreplatforme i Nordsøen.

Det næste store spring ligger rundt om Bornholm i Østersøen, hvor flere havvindmølleprojekter er på vej.

– Bornholm kommer til at blive omgivet af vindmøller til alle sider, og opførelsen af Kriegers Flak er allerede så småt begyndt. De mange vindmølleprojekter er et område med store muligheder for vores ydelser og viden.

– Også på tværs af Bornholm, som samlet kommer til at gå ind i en helt ny epoke, hvor vi som ø skal blomstre sammen. Det er vi heldigvis rigtig gode til at samarbejde om, siger virksomhedens direktør Martin Randrup.