Politiet er glade for strandfogederne

Politiet er glade for strandfogederne

– Politikredsen har et fortrinligt samarbejde med strandfogederne. Det er dedikerede personer, som tager deres arbejde meget seriøst. De hjælper politikredsen med at holde øje med den bornholmske kyst, hvilket værdsættes særdeles højt.

Det skriver Hans-Henrik Dam, fungerende vicepolitiinspektør i Bornholms Politi, i en mail til Bornholms Tidende, der har stillet nogle spørgsmål vedrørende ordningen med strandfogeder, der er meget gammel.

Den første strandingslov i Danmark er fra 1895. Den handler om strandfogedens virke. Loven er senest blevet revideret i 2009.

Der har været tale om at ophæve loven og overdrage tilsynet til kommunerne. Men indtil videre fortsætter ordningen, og opgaverne er i store træk de samme, som de var i gamle dage. Strandfogederne holder øje med strandingsgods, døde dyr (for eksempel sæler og vildsvin), medvirker til bortskaffelse af større mængde affald, sikring af strandede værdier, unormale tilstande med mere, forklarer Hans-Henrik Dam.

– Der er som sådan ingen krav til det at blive strandfoged. Det forventes dog, at strandfogeden er rimelig mobil, idet han jævnligt skal gennemgå den tildelte strækning. Derudover forventer politikredsen, at strandfogeden er tillidsfuld og loyal og har et fornødent kendskab til Strandingsloven.

– Stillingerne som strandfoged bliver slået op på politiets hjemmeside samt i de lokale medier. Dernæst udtages et antal ansøgere til ansættelsessamtale. Det skal påpeges, at mange afgående strandfogeder selv udfinder en afløser, som de motiverer til at ansøge om stillingen, tilføjer Hans-Henrik Dam.

– Der er rimelig interesse for jobbet. Det er dog meget afhængigt af, hvor på øen det er. Nogle strækninger er mere attraktive end andre. Strandfogeden aflønnes ikke med en fast løn. Den eneste indtægt er, at strandfogeden får en vis procentdel af værdien af bjærget strandingsgods. Derfor kan indtægten for en strandfoged variere meget, oplyser Hans-Henrik Dam.