Det fortæller den nye menighedsrådsformand i Gudhjem Sogn, Preben Paulsen, der i det seneste nummer af kirkebladet for menighederne i Østerlars og Gudhjem efterlyser gode ideer fra borgerne.
– Men da området er fredet, er der grænser for, hvad der kan lade sig gøre. Foreløbig har vi ryddet og rydder op, og så må vi se, siger Preben Paulsen, der antyder, et en legeplads måske ikke vil være et uvelkomment forslag.
– Vi vil kigge på, hvad der kommer af forslag, og må herefter vurdere, hvad vi kan tale os tilrette med fredningsmyndighederne om, og hvad vi evt. kan få fondsstøtte til, slutter Preben Paulsen og tilføjer, at 1. januar 2018 er sidste frist for at indsende ideer.
Et temmeligt stort areal
Siden Ruder Konges tid – og muligvis endnu længere – har den fredede sprækkedal Holkadalen omkring 40 meter over havet henligget i fri dressur som gudhjemboernes gamle festplads og naturskønne åndehul selv i den hidsigste sommertid.
Det vil nok overraske de fleste, at en større del af dalen ikke tilhører kommunen, men derimod Gudhjem Menighedsråd, der ejer omkring en tønde land, fordelt ligeligt på begge sider af Holkabroen.
Det vil altså sige, at godt halvdelen af dalens åbne græsklædte areal, som byder sig til for alskens sommerglæder, legende børn, politiske møder, teater, underholdning og hundeluftning, også reelt ejes af menighedsrådet.
Stengærder
Resten af menighedsrådets ejendom nærmest byen og op under broen, der er omkranset af gamle stengærder, er derimod mere utilgængeligt og har derfor, længere end nogen kan huske tilbage, henligget i skiftende urskovs- eller ryddet tilstand.
I folkemunde kaldes jordstykket Âkirkeløkken eller ÂpestkirkegårdenÂ.
Sidstnævnte ikke så hygsomme navn kan komme af, at man på et tidspunkt måske har begravet pestofre godt af vejen, hvor de ikke kunne smitte.
Enten under af en fortidens mange voldsomme pestepidemier, som i flere perioder næsten skal have lagt byen øde – eller måske syge, fremmede søfolk, som det kendes adskillige andre steder i landet.
Gammelt kirkebo
Gudhjem Kirkes adkomst til den pågældende del af Holkadalen fortaber sig i fortidens tåger. Men i gamle dage ejede kirken rundt omkring forskelligt Âkirkebo i form af ejendomme og jordlodder, hvis indtægt tilfaldt kirken. Måske stammer ejerskabet helt tilbage fra katolsk tid.
Arealet blev sammen med resten af Holkadalen og Gudhjem Plantage fredet omkring 1950 – ikke mindst accelereret af de heftige stridigheder omkring anlæggelsen af, hvad der med broen over Holkadalen blev kaldt ÂDanmarks dyreste vejÂ.
Kystvejen med broen midt over Holkadalen projekteredes allerede i 1937, og næsten omgående begyndte voldsomme lokale stridigheder med fredningskrav, som vedblev at sætte sindene i kog også adskillige år efter, at vejen var blevet etableret og taget i brug i 1957.