En ny og ung praktiserende læge i Aakirkeby har trukket den høje gennemsnitsalder gevaldigt ned, men ellers er en tredjedel af lægerne over 60 år. To bliver 69 år i år.
– Så aldersfordelingen er noget skæv. Der er to praksisser til salg i øjeblikket – i Klemensker og i Nexø – og der kommer endnu en til salg i løbet af 2018. Det er ikke helt officielt endnu. Og så er der to læger i Rønne, der er 69 år. De kommer også i spil på et tidspunkt, siger Rikke Hjorth Westh, Alinge Lægehus, formand for de praktiserede læger på Bornholm.
Men måske lysner det om fem til ti år
Der er pt. ti læger i såkaldt blokstillinger på Bornholms Hospital. Det tager fem år efter endt medicinstudie at uddanne sig til speciallæge i almen medicin. Man skal være i en praksis og have flere forskellige ansættelser på sygehuset.
– Det er en fin fødekæde. Der går bare lidt lang tid, før de kommer. Den første er tidligst færdig i 2020. Hvis alle de ti køber praksis på Bornholm, ser det fornuftigt ud, men det er der jo ingen garanti for overhovedet. Til gengæld har vi fået en ny overenskomst, der gør det muligt, fordi vi er et lægedækningstruet område, at læger fra 1. januar kan få lov til at have en delepraksis, siger Rikke Hjorth Westh.
– Det er en af de ting, der måske kan hjælpe rigtig meget. Det betyder, at der kan komme læger ind, der kan have et lavere patientantal og dermed ikke skal arbejde så meget.
– Mange af de kvindelige læger er mødre. Så de vil gerne have en ansættelse, der er lidt kortere i nogle år, så man ikke skal sidde syv morgen til syv aften, men måske kan have en arbejdstid fra kl. 8 til 15. Jeg ved, at det vil virke. De yngre læger vil have nedsat arbejdstid, de vil ikke sidde alle de timer, siger Rikke Hjorth Westh.
Udfordringen ved en ø
Lægemanglen gælder for hele landet. Også her er der udsigt til at få flere praktiserende læger omkring 2020-2022.
– Så der er et hul de næste tre-fire-fem år, hvor vi rigtig kommer til at mangle praktiserende læger. Og hvor man selvfølgelig er nødt til at lave nogle former for overgangsordninger, som f.eks. praksisklinikken er, for ellers så arbejder folk sig lidt ihjel og mister lidt modet på det, siger Rikke Hjorth Westh.
Det er næsten umuligt at trække praktiserende læger til Bornholm. Hvorfor?
– For det første fordi vi mangler praktiserende læger, og det gør vi stort set i hele landet. Det går 20 år tilbage, hvor der blev nedlagt studiepladser, og der kom flere skandinaver ind på studierne og tog pladser. Det giver bølger langt ud i fremtiden, for det tager lang tid at uddanne en praktiserende læge, siger Rikke Hjorth Westh.
Og så er der kommet mange flere specialer til, så der åbner sig flere muligheder for de unge læger.
– Plus der tidligere var de såkaldte turnusordninger, når man var færdig på universitetet, skulle man et halvt år ud i praksis. Det er blevet ændret. Og det har betydet, at der ikke er kommet mange yngre uddannelseslæger ud i almen praksis, så de har ikke fået smag for specialet. De fleste, der kommer ud til os, siger: ÂWow, det var faktisk derfor jeg læste medicin, det er for at sidde her. Så man skal ligesom få smag for det, siger Rikke Hjorth Westh.
– Og så er Bornholm en ø, og man skal i reglen have en højt uddannet ægtefælle med. På det tidspunkt, hvor en lægestuderende er færdig med sit studie, så har de som reglen nedsat sig et sted. Måske har de købt hus, måske har de et barn. Så har man slået rødder. Så man skal have fat i den tidligt, i hvert fald i den del af deres uddannelse, hvor de skal ud, mener Rikke Hjorth Westh.
Der er meget stor lægemangel i f.eks. Nordjylland. Bornholm er vel ikke så dårligt stillet i sammenligning?
– Både og. Man kan køre til Nordjylland, men det er svært at pendle til Bornholm. Det er meget svært som praktiserende læge at pendle til Bornholm, siger Rikke Hjorth Westh.
Speciallæger
Patientpresset er blevet meget større de sidste ti år.
– Der er mange flere forebyggelseskonsultationer. I gamle dage behandlede vi de syge, nu behandler vi også de raske, siger Rikke Hjorth Westh.
Manglen på privatpraktiserende speciallæger på øen er også stor. Det begrænser de praktiserende lægers mulighed for at henvise til en speciallæge, f.eks. en psykiater eller reumatolog. Den mulighed er der ikke på Bornholm.
– Vi har en hudlæge, ørelæge, øjenlæge og børnelæge, og så mangler vi de andre på paletten. Så det sidder vi selv med, det er os, der skal udrede det. Så der er et hul fra praktiserende læge til sygehus, hvor vi har taget den del på os, siger Rikke Hjorth Westh.
Det er også svært at tiltrække speciallæger til øen. Bornholm har en lille befolkning, og så skal der ret meget til, for at en speciallæge kan få et såkaldt ydernummer af regionen.
Hvordan oplever borgerne lægemanglen. Det kan være meget svært at få en tid, hvis det ikke er presserende?
– Ja, det er det. I følge overenskomsten skal man tilbyde en tid samme dag, hvis det er en akut ting, og inden for en uge med alt muligt andet. Og hvis man vil have sin faste læge, er der ingen tidsbegrænsning.
– Der er meget stor forskel på, hvor længe ventetiden er på de forskellige klinikker. Vi har ikke så meget ventetid hos os. Vi er gode til at få folk ind over email-systemet, så de kan konsultere os på den her måde og booke tider på nettet.
– Men jeg har hørt om andre klinikker, hvor der er fire eller otte ugers ventetid, siger Rikke Hjorth Westh.