Hvorfor?

Derfor er det da her, man skal spare. Der er alt for mange skriveborde, hvor alt skal igennem, banale ansøgninger tager det 3 mdr. at behandle, større kan tage år, hvor meget kan være forpasset, fordi de absolut skal passere samtlige skriveborde, så mange ansatte må føle sig som papirflyttere.

Man kan fyre nogle medarbejdere der, bare 10-12 stk. inclusive ledere, så kunne man ansætte 15 nye sosuassistenter, som der er brug for, og samtidig give arbejdsløshedskurven et lille dyk. Man skal også turde investere i fremtiden og ikke som nu, hvor man næsten dræber alt initiativ med mærkelige forhindringer, som bl.a. store investeringer til oprettelse af handicaptoiletter, som der ikke tidligere var behov for i små lokaler.

Det må være flovt at være de politikere, der lukker og slukker Bornholm, så tænk nu kreativt og ikke destruktivt, derfor arbejd for og med Bornholm.

Måske skulle vi vælgere også til at tænke nyt, for eksempel Tony Borrinjaland, det kunne måske være godt, for sæt nu han kunne blive »tungen på vægtskålen«, så blev der da en medløber mindre til at løbe fra valgløfterne.