40 børn sendt i isolation i coronaramte Silkeborg

40 børn fra daginstitution i Silkeborg er isoleret efter coronatilfælde, skriver TV2 Østjylland.

Der er tale om Børnehuset Søholt.

Fire medarbejdere på institutionen er derudover sendt hjem. Ligeledes har to plejecentre lukket for besøg. Det sker, fordi en pårørende til en beboere er blevet testet positiv for coronavirus.

Der er 24 nye smittetilfælde i kommunen de seneste syv dage. Dermed er der registreret 42 nye smittetilfælde den seneste uge, og det placerer kommunen som nummer tre over kommuner med flest nysmittede med coronavirus set i forhold til indbyggertallet.

Aarhus Kommune og Ringsted Kommune ligger højere.

/ritzau/