Problemer med rampen: Express 1 forsinket

NOTITS | 25. APR 2024 • 13:15
NOTITS
25. APR 2024 • 13:15

Hurtigfærgen Express 1 er torsdag eftermiddag afgået fra Ystad med cirka 30 minutters forsinkelse.

Det oplyser en passager på færgen til Tidende, og data fra hjemmesiden Marinetraffic bekræfter oplysningen.

Færgen skulle være afgået fra Ystad klokken 12.30 og ankommet i Rønne klokken 13.50.

Samtidig fremgår det af Bornholmslinjens hjemmeside, at afgangen fra Rønne klokken 14.30 foreløbigt ligeledes forsinkes med cirka 30 minutter.

Færgen ankom rettidigt til Ystad klokken 11.50.

Bornholmslinjens pr- og kommunikationschef, Jesper Maack, oplyser, at forsinkelsen skyldes problemer med rampen i Ystad. Det betød, at rampen skulle 'sættes manuelt'.

– De tager en rampe-tekniker med fra Rønne til næste tur (14.30, red.), lyder det fra Jesper Maack.

Express 5 er i disse dage taget ud af drift, da diverse reparationer på færgen skal afsluttes. Læs mere om det her: