Arkivfoto

Christiansen og Bøje taber gyserfinale

Det blev ikke til et dansk mesterskab til badmintonspilleren Mathias Christiansen i år.

Lørdag eftermiddag stod han sammen med sin faste makker, Alexandra Bøje i finalen i mixdouble over for Niclas Nøhr og Sara Thygesen, og de to par gav hinanden kamp til stregen i en flot spillet kamp.

Christiansen og Bøje lagde bedst fra land og vandt første sæt 21-15, men herefter var det Thygesen og Nøhr, der tog sig af de næste to meget tætte sæt med cifrene 21-18, 21-19.

Mathias Christiansen har tidligere vundet DM-guld med netop Sara Thygesen.

I herredouble blev 25-årige Mathias Christiansen slået ud af semifinalen. Her stillede han op med den stærke singlespiller Anders Antonsen.