Så kom der lige et nyt feriehus til Hasle

“Der kom en feriehytte forbi”, lød det i en kommentar på Facebook.

Flere oplevede tirsdag på strækningen Allinge-Hasle et usædvanligt syn, da BHS Logistics stod for transporten af et feriehus til Hasle Camping. Det var den første af seks nye hytter, som ankom til campingpladsen på Fælledvej. Så der bliver lejlighed til lignende oplevelser i den kommende tid.

K2 Byg Bornholm i Allinge står for byggeriet af de seks luksus bornholmerhytter, som har hver fem sengepladser. Hytterne skal være leveret til den 1. maj.