Foto: Torben Ager

Nyt liv til Hallegaard: Leverandører mødes i dag

Bente Johansen, dyrlæge og svineavler, og Jørgen Toft Christensen fra Hallegaard, mødes i dag med de små kødproducenter i Foreningshuset i Vestermarie for at lodde stemningen i forhold til et kommende samarbejde.

Slagtehuset er klar til at genoptage driften efter at Kadeau i september trådte ud af ejerkredsen og erklærede Hallegaard Drift konkurs. Nu er den københavnske restauratør og investor August Lund gået ind i et delt ejerskab med Jørgen Toft Christensen, og derfor inviterer Jørgen Toft Christensen og Bente Johansen alle tidligere og kommende leverandører til Hallegaard Slagtehus til orientering om fremtiden og en drøftelse om etablering af en leverandørforning.

Mødet starter klokken 16.30.