'Vi er nødt til at insistere på at få en mere åben korridor gennem Sverige'

'Vi er nødt til at insistere på at få en mere åben korridor gennem Sverige'
Det optimale vil være, at vi kommer ud over krisen og kan sætte os helt bogstaveligt talt fysisk i samme lokale, svenskere og danskere, og siger: Godt, hvad gør vi så, mener transportminister Benny Engelbrecht. Arkivfoto: Arkivfoto: Claus Bech
| ABONNENT | 15. JAN 2021 • 18:37
Af:
torben-oestergaard-moeller
| ABONNENT
15. JAN 2021 • 18:37
REJSERESTRIKTIONER

– Jeg har bemærket på blandt andet sociale medier, at hvis ikke den danske regering står dagligt på nationalt tv og siger noget om Bornholm, så er det, som om vi ikke arbejder for sagen, men der må jeg bare understrege, at det her er virkelig, virkelig noget, der bliver lagt megen tid og rigtig mange ressourcer i.

Sådan siger transportminister Benny Engelbrecht (S) om den nuværende situation, hvor transitkorridoren mellem Bornholm og hovedstaden gennem Sverige efter den svenske nedlukning af grænsen til Danmark, er underlagt skrappe restriktioner for andre end borgere med adresse på Bornholm.

Men han påpeger også, at problematikken i forhold til den svenske grænselukning basalt set handler om den meget vanskelige situation, der er, på grund af de meget smitsomme covid-19-mutationer:

– Som vi også selv bøvler rigtig meget med i Danmark, konstaterer han og fortsætter:

– Lige nu er hele samfundet jo på meget nedsat blus landet over, og det handler først som sidst om at forhindre, at smittemutationer som eksempelvis den britiske breder sig. Den britiske har vi i Danmark, men de andre er vi endnu ikke stødt på. Vi har valgt vores måde at gøre det på, svenskerne har lidt andre tilgange, men har jo de samme bekymringer. Det er det, der er bund og grund i det – selv om jeg til fulde forstår den frustration, der er på Bornholm, og som dels kom i første omgang ved nedlukningen, som dels er der nu, hvor man kun kan komme gennem Sverige, hvis man har bopæl på Bornholm.

– Vi kommer bare ikke uden om, at vi lige nu har et generelt behov for et lavt aktivitetsniveau, og det kan vi også se i forhold til, at der nu og her er meget få, der rejser. Det er klart, at det her ikke må gå hen og blive en permanent tilstand, men omvendt er der heller ikke nogen, der havde regnet med, at en krise som den her ville opstå. Vi skal jo tilbage til 1918 og den spanske syge for at finde en parallel til den situation, vi er i med en pandemi. Derfor er der heller ikke en opskrift eller en løsning i forhold til, hvordan vi skal forholde os.

– Men når vi kommer ud igen på den anden side af covid-19-krisen – når der er fredstid igen, kan man sige – så skal vi selvfølgelig have lavet nogle holdbare aftaler med svenskerne, som handler om, hvordan vi håndterer det, hvis der opstår en situation i fremtiden, som ligner det her. Det behøver ikke være en pandemi, det kan også være andre ting, som gør, at der af en eller anden grund er behov for at lave begrænsninger på rejseaktivitet. Altså, hvordan håndterer vi den situation? Det er vi nødt til at få nogle mere klare aftaler om, så vi har en plan for, hvad der skal ske. Det har vi ikke haft, fordi ingen havde tænkt den tanke, at en pandemi ville betyde, at der kom en grænserestriktion, sådan som vi ser det nu.

Det er kompliceret

– Men jeg vil gerne komme med en klar tilkendegivelse af, at det står på vores opgaveliste. Det er dog også klart, at det optimale vil være, at vi kommer ud over krisen og kan sætte os helt bogstaveligt talt fysisk i samme lokale, svenskere og danskere, og sige: Godt, hvad gør vi så. For det her går på tværs af flere ministerier. Mit ministerium har selvfølgelig været i tæt dialog med min svenske kollega, men beslutningen om grænselukningerne bliver jo ikke truffet i det svenske transportministerium, det sker i andre ministerier i Sverige, og meget af dialogen er foregået mellem det danske og det svenske udenrigsministerium med involvering af den danske ambassade i Stockholm, ligesom der har været dialog mellem nordiske samarbejdsministre, justitsministre og så videre, siger Benny Engelbrecht.

– Derfor er det også klart, at med så mange aktører – og når det i øvrigt er en svensk beslutning – bliver det selvfølgelig kompliceret, og derfor skal vi, når vi er på den anden side af krisen, sætte os ned og tale om det og naturligvis også involvere Bornholm. Dels kontaktrådet, dels kommunalbestyrelsen og borgmesteren, så vi sikrer os, at der kommer klare løsninger og beredskabsplaner for, hvad der skal ske i en utænkelig situation, som forhåbentlig ikke sker igen. Man må bare sige, at det, vi har lært af covid-19, er, at vi skal forvente det uventede. Derfor er det her et af de steder, hvor vi er nødt til at finde holdbare løsninger.

Du giver næsten kodeordet, når du bruger udtrykket, at "det er en ren svensk beslutning". Hvis man siger, at Bornholm skal bevare sin funktionalitet som en del af riget og også trafikbetjenes som resten af riget, så er det vel dér problemet ligger? Så siger du, at der er opstået en akut ting, som man må reagere på, men senere hen vil I have en langsigtet løsning, men hvordan kommer man ud af den problematik, at andre stater kan bestemme, hvordan man rejser mellem danske landsdele? Dansk Folkeparti siger for eksempel, at de vil have en hurtigfærge, som sejler direkte til København fra Rønne.

– Nu siger jeg måske noget, der er lidt kontroversielt, men jeg bor jo selv i Sønderjylland, og når jeg kigger på hovedstadsområdet, så opfatter jeg også Køge som en del af hovedstadsområdet, siger ministeren.

Men man siger jo gerne, at København er Bornholms landsdelscentrum, og dertil kommer, at færgen mellem Rønne og Køge ikke er en hurtigfærge, det tager fem timer hver vej.

– Og det ville ikke tage kortere tid, hvis man skulle sejle hele vejen til København, skal man huske på. Men selvfølgelig er vi nødt til at se på, hvad der skal ske på den anden side af det her, jeg synes bare, det er uholdbart at begynde at diskutere alt muligt andet end det, som er det helt afgørende, nemlig at her og nu bliver vi nødt til at blive ved med at insistere på, at der skal være en mere åben korridor gennem Sverige, end der er nu. Det SKAL være muligt – ikke kun for folk, der bor på Bornholm, men også folk, der i øvrigt har behov for at rejse til og fra Bornholm ...

Vi presser på

Ja, der er også mange, som ikke bor på Bornholm, men som arbejder her, og de har virkelig problemer med at komme hertil. Jeg har også talt med nogle sommerhusejere fra Birkerød, som er afskåret fra en weekendtur til deres sommerhus på Bornholm, fordi de i givet fald vil være fremme lørdag morgen klokken 6 fra Køge. De kan ikke bruge sommerhuset for tiden.

– Derfor bliver vi også nødt til at forfølge det her spor, som handler om på den ene eller anden måde at sikre transitten. En af de ting, jeg gerne vil fremhæve, er, at vi fra dansk side jo ikke har mulighed for at ændre en svensk beslutning, men det vi dog kan gøre – og som vi gør – er med vores eksempel at vise, at det godt kan lade sig gøre at lave en transitkorridor. Det er jo sådan, at hvis en svensk borger kommer til den tyskdanske grænse i bil og har behov for at rejse igennem Danmark til Sverige, så er det tilladt med de restriktioner, vi har. Dét er vigtigt for mig at understrege. Selvfølgelig handler det fra svensk side om, at de er bekymrede for risikoen for smitte, men vi har altså forskellige metoder.

– I Danmark bruger vi også meget test, som er med til at sikre langt hen ad vejen, at vi forhindrer smitte også fra rejsende udefra, og man kan også se på nogle af de transportmuligheder, der er. Sætter man sig for eksempel ind i en af de busser, som kører fra København til Ystad, så står folk jo ikke ud af bussen. Så jeg synes, vi har gode argumenter for at sige, at der er transportformer, som er fuldstændig trygge, og hvor man fra svensk side ikke behøver bekymre sig om, at der kommer danskere ind i landet.

Der er folk, der har foreslået, at man kunne fremvise en billet til Ystad-Rønne og skrive under på, at man ikke vil forlade bilen på turen?

– Jeg er fuldstændig enig. Nøjagtigt de eksempler og bud på løsningsmodeller har vi naturligvis også fremført. Det er modeller, som vi ved er mulige. Vi ved også, at vi kan tilbyde test til fremvisning, siger ministeren.

– Nu har vi jo forlænget danske restriktioner til den 7. februar, og derfor bliver vi også ved med at presse på over for svenskerne, for man kan sagtens forestille sig en situation, hvor de også forlænger deres restriktioner (hvilket rent faktisk skete torsdag efter dette interview blev lavet, red.), som lige nu varer frem til den 21. januar. Så vi presser på, ikke blot jeg, men også Udenrigsministeriet og Justitsministeriet. Vi prøver at finde løsninger, og også vores dygtige ambassadør i Stockholm er i dialog med svenskerne.