Partier vil bruge milliard på at forbedre Arne-pension

1. MAJ 2024 • 09:38ERHVERV/POLITIK

SF og Enhedslisten foreslår at forbedre og udvide Arne-pensionen, nu hvor færre end forventet bruger den.

Arne-pensionen bør forbedres, så flere nedslidte arbejdere vælger at bruge den.

Det mener SF og Enhedslisten, der vil bruge en milliard kroner mere på at styrke retten til tidlig pension.

- Vi kan se, at for mange mennesker ikke benytter sig af muligheden for at gå tidligt på pension. Det handler om folk i de hårdeste jobs, som vi skal give den mulighed, siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr.

- Derfor skal vi kigge på ordningen, om den enten kan udvides eller have en højere ydelse.

Da ordningen blev vedtaget, var det forventningen, at 29.000 fuldtidspersoner ville bruge retten til tidlig pension i 2023.

Den er dog kun blevet benyttet af omkring 12.000 fuldtidspersoner, skriver DR.

Derfor er der flere penge tilovers, end der oprindeligt blev afsat til ordningen.

- Det betyder, at vi har sparet en masse penge, og det er naturligt at føre de penge tilbage til lønmodtagerne og sikre bedre tilbagetrækningsmuligheder for flere, siger Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted.

- Der skal være flere, der får muligheden for at bruge Arne-pensionen, og man skal få en ydelse, der er højere end i dag.

Arne-pensionen blev indført i 2020 af den socialdemokratiske regering.

Ud over SF og Enhedslisten var også Dansk Folkeparti med i aftalen. Også disse partier er interesserede i at genbesøge aftalen for at forbedre den, skriver DR.

Ordningen gav ret til at gå på pension tidligere end normalt, hvis man har været mindst 42 år på arbejdsmarkedet.

Enhedslisten og SF foreslår eksempelvis, at man kan øge ydelsen eller gøre adgangen lettere. Det skal konkretiseres nærmere i en forhandling.

Aftalepartierne har oprindeligt forpligtet sig til at genbesøge aftalen senest i 2030, og det ser partierne gerne ske hurtigt.

Socialdemokraterne har selv gjort sig lignende tanker, men kom frem til at det ikke ville finde opbakning, mens et månedlangt forhandlingsforløb i stedet ville skabe usikkerhed for borgerne.

- Derfor har vi nu de ordninger, vi har, siger den socialdemokratiske beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen, til DR.

/ritzau/

MESTE LÆST ERHVERV-POLITIK (48 T)

SENESTE RITZAU