Klik venligst
Klik venligstKlik venligst
Klik venligst
Klik venligstKlik venligst

Leder

Rentefaldet gavner økonomien

Mandag 11. juni 2012 kl: 14:00 af: dqz
Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Rentens helt enestående nedtur sender milliarder af kroner i omløb i dansk økonomi og gavner både husholdninger, virksomheder, de offentlige finanser, beskæftigelsen, væksten, forbruget og andre vigtige størrelser - endda på ganske markant vis.

Boligejerne, som har en samlet gæld til realkreditten på 1.400 milliarder kroner, og bankgæld for andre 550 milliarder kroner, sparer tusindvis af kroner på den aktuelle udvikling, hvor renten rutsjer nedad dag efter dag.
Da renten toppede i denne omgang, tilbage i 2008, havde danske husholdninger således renteudgifter til bank og realkredit på 11,5 milliarder kroner om måneden. Nu er dette tal banket ned på 7,3 milliarder kroner, viser tal fra Danmarks Nationalbank.
Årligt svarer det til en besparelse på voldsomme 50 milliarder kroner før skat, hvilket er langt mere end de op mod 20 milliarder kroner, som danskerne ventes at hæve af efterlønspenge, og betydeligt over de omkring 16 milliarder kroner, som regeringen formøbler på den såkaldte kickstart, der skal sparke gang i dansk økonomi.
»Det er tæt ved 19.500 kroner i ren besparelse før skat og cirka 13.000 kroner efter skat, som hver eneste husholdning i snit sparer i renteudgifter«, siger Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom i Realkredit Danmark, til Berlingske Business.
For staten er rentens nedtur også en lukrativ forretning. Den skal nemlig betale mindre i rente på den tæt ved 800 milliarder kroner store statsgæld. Renten på tiårige statsobligationer er helt nede omkring én procent, hvor den for kun få år siden var oppe over tre procent.
»Det ser endda ud til, at husholdningerne vil spare endnu mere i den kommende tid. De kommende auktioner over flekslån til efteråret og mod årets afslutning vurderes at kunne give en yderligere besparelse«, siger Christian Hilligsøe Heinig.
Også virksomheder betaler markant mindre i renteudgifter end før. Her er besparelsen på 640 millioner kroner om måneden og 7,7 milliarder kroner årligt.
De helt ekstremt lave renter, der ses lige nu, betyder samlet set, at beskæftigelsen i dag er 45.000 højere og velstanden 45 milliarder større end i 2008.
Taberne på denne udvikling er alle dem, der sparer op til fremtiden på pensioner eller på anden vis. De får et lavere afkast end før. Men var renten ikke faldet, ville dansk økonomi være i en betydeligt værre forfatning end tilfældet er lige nu.

Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst

Tilmeld dig vores daglige nyhedsbrev


E-mail adresse:


Du vil hver dag modtage en e-mail der indeholder dagens vigtigste nyheder. E-mailen kan også indeholde annoncer fra Tidende.dk’s annoncører. Du kan når som helst framelde dig nyhedsbrevet enten ved denne formular eller via et link nederst i den mail du dagligt modtager.